Du skal oprette profil i Conventus, før du kan tilmelde dig medlemskab i Harlev Fitness. Du får tilsendt medlemslogin og kode på mail, som du skal bruge ved tilmelding til Fitness Abonnement (eksisterende medlemmer i Harlev IK har allerede en profil i Conventus, så du skal kun oprette profil som nyt medlem).
VIGTIGT: Alle medlemskaber betales automatisk hver måned, og fortsætter indtil du selv opsiger. Du kan vælge mellem 1, 3 eller 6 måneders bindingsperiode.
HUSK: Kun medlemmer har adgang til centret med adgangskort, som kan afhentes i tider, hvor der er bemanding i centret (se forsiden).
Opsigelse: Skriv mail til abonnement@harlevfitness.dk. Har du købt et medlemskab med en bindingsperiode, kan du tidligst opsige dit medlemskab til udløbet af denne periode. Varslet er løbende måned + 1 md.
Tilmeld eller ændre betalingskort:
Harlev Fitness er foreningsfitness under Harlev Idrætsklub (HIK) og drevet af bestyrelsen og alle medlemmer. Fitnesscentret i Harlev Idræts- & Kulturcenter er ubemandet, kun med adgang for aktive medlemmer med adgangskort, som kan afhentes i udvalgte tidsrum.
Alle medlemmer hjælper med, at Harlev Fitness fremstår som et imødekommende, hyggeligt, renligt og ryddeligt center, hvor vi alle passer godt på sig selv, hinanden, udstyret, faciliteterne og gør rent efter sig selv.
HUSK at læse "Husregler for Harlev Fitness" nedenfor.
Foreningens navn:
Foreningens formål:
Medlemskab:
Alle, der går ind for foreningens formål, kan blive medlem af foreningen, når medlemskabets betaling er registreret.
Medlemskabet af foreningen forudsætter forudbetalt kontingent. Kontingent fastsættes på Harlev Fitness Foreningens årlige generalforsamling.
Bestyrelsen kan ekskluderes et medlem fra foreningen, såfremt regler ikke accepteres eller overholdes.
Medlemskabet er personligt og kan ikke benyttes, udlånes eller overdrages til andre (heller ikke blot til fremvisning af centret).
Instruktører og bestyrelsesmedlemmer har bemyndigelse til at foretage rutinetjek og dokumentation af medlemskab.
Det er ikke tilladt at medbringe børn under 15 år i Harlev Fitness. Det er dog tilladt at lade et spædbarn sove i sin lift.
Såfremt ovenstående ikke overholdes, vil medlemskabet bringes til ophør med øjeblikkelig virkning.
Der sker ingen refusion ved ophør før bindingsperiodens udløb.
Kulturen i Harlev Fitness:
Vi forventer at kunne skabe en foreningskultur i Harlev Fitness, som i de øvrige aktiviteter under HIK Idrætsforening. En kultur, hvor alle medlemmer har kendskab til overordnede foreningsnormer og -værdier, og hvor alle føler et fælles ansvar for at skabe et godt miljø og god tone – også i Harlev Fitness.
Instruktører og bestyrelsesmedlemmer skal gennem undervisning og vejledning opnå kompetencer, der gør dem i stand til at gribe ind, hvis der observeres mobning, uhensigtsmæssig adfærd, højt støjniveau, uhensigtsmæssig træning eller utilsigtet anvendelse af motions- og fitnessudstyr.
Såvel instruktører som bestyrelsesmedlemmer har ret til at vejlede medlemmerne, så uhensigtsmæssig adfærd ændres. Hvis dette ikke er muligt, informeres formanden hurtigst muligt, hvorefter bestyrelsen træffer endelig afgørelse om karantæne.
Der er stilles ikke krav om specifikt træningstøj, dog tilstræbes det, at der skabes en kultur for et almindeligt tøj codec. Dermed menes det, at der skal trænes i sports- eller træningstøj og ikke cowboybukser eller almindelig tøj, eller tøj med nitter, knapper m.m. der kan skade maskinernes beklædning. Det er ligeledes ikke tilladt at træne uden beklædning eller benytte udendørssko i lokalerne.
Afspritning af maskiner og udstyr: Medlemmer har pligt til at afspritte maskiner, håndvægte m.m. efter brug. Det gøres ved at bruge vores grønne spayflasker, hvor man sprøjter desinfektionsvæsken på en ren klud (ikke på maskiner og udstyr) og aftørrer det brugte grej.
Det er ikke tilladt at bruge kalk, trænings-kalk i Harlev Fitness (flydende kalk må kun benyttes hvis det er støvfrit - som vi tillader os at vurdere om det pågældende produkt gør).
Videoovervågning:
Ansvar og forsikring:
Det anbefales, at det enkelte medlem selv har tegnet en heltids-/fritidsulykkesforsikring, da Harlev Fitness ikke har dækning for det enkelte medlem, hverken til og fra eller under træningen.
Dette oplyses alle medlemmer op gennem dette dokument som informeret om ved tilmelding.
Harlev Fitness er gennem medlemskab af DGI dækket af DGI’s generelle forsikringer.
Instruktører samt bestyrelsesmedlemmer har alle gennemgået et aktuelt førstehjælpskursus. Der findes førstehjælpskasse med plastre m.m. i fitnesscentret, ligesom der forefindes hjertestarter ved HIK's klubhus.
Harlev Idræts- & Kulturcenter, Næshøjvej 2F, 8462 Harlev J